På havet efter torsk
Torskebestanden i Østersøen er sårbar. Dels foregår der et intensivt erhvervsfiskeri og dels er de biologisk-kemiske forhold, ilt og saltkoncentrationen, lige på grænsen til, hvad torsk kan acceptere. Alligevel har torsken i århundreder og måske længere været bornholmernes eksistensgrundlag - og forhåbentlig kan Østersøen fortsat holde balancen, så torsken også i fremtiden vil udgøre en væsentlig del af fiskerlivet. Torskens betydning understreges af, at ordet "fisk" på bornholmsk ikke er en fællesbetegnelse, men først og fremmest et synonym for torsk. Den er fisken over alle fisk. Sådan er det også for mange lystfiskere, fordi torskefiskeri indeholder alle de elementer, som en lystfisker sætter pris på: udfordringer, spænding, friskfanget, velsmagende mad og masser af frisk luft. Hvis man kan lide at færdes derude, hvor der er højt til loftet og langt til væggene, så får man garanteret det behov opfyldt ved en tur på havet.
Spændingen og udfordringen i torskefiskeri til havs ligger ikke så meget i om man fanger noget eller ej, for det gør man som regel, når torskene først er lokaliseret. Torsk siges at være dumme, og nemme at narre er de jo - ind i mellem. Fascinationen er af en helt anden karakter - med en pirkestang i hånden har man kontakt tilbage til sin egen barndom, til primitive forfædre og til store kræfter. Hvad hugger på pirken dernede i dybet? En fin stegetorsk, der giver op efter et par dykkende ryk eller en af de rigtig store, der først forveksles med bundbid og siden næsten ikke er til at hive løs fra havbunden.
Farvandet omkring Bornholm er ideelt til pirkefiskeri, fordi der findes et utal af klippeknolde, dybe render og banker, hvor trawlfiskeri er besværligt, og hvor torskene derfor har fred, indtil lystfiskerne dukker op med pirke og spraglede ophængere. Mange af disse torskepletter ligger tæt på land og er af beskeden størrelse, hvorfor de bedst affiskes fra småbåde - hvis man altså kan lokalisere dem præcist. Andre er beliggende langt til havs og af større omfang, hvilket gør fiskeri fra lystfiskerkuttere mest hensigtsmæssigt. Kutternes større komfort gør et langt ophold til havs mere behageligt, og skipperen kender stederne som sin egen bukselomme. Sandsynligheden for at få torsk på krogen er derfor stor. Muligheden for at leje en hurtigtsejlende småbåd og selv drage på pirketur langt til havs foreligger også, se bådudlejere og turbåde på side 71.
Grej og sæson
Til torskefiskeri fra kutter er det altid hensigtsmæssigt at medbringe to sæt udstyr - en svær havstang, stort hjul og tunge pirke samt en kastestang og lettere skyts. Med den grejvariation kan man frit vælge kaste- eller pirkesiden ombord, og i det hele taget bruge det udstyr, der i den aktuelle fiskesituation giver mest udbytte og størst spænding.
På dybt vand anvendes tungt grej og pirke fra 100 - 400 gram, afhængig af vejr, vind og strøm, mens man i fladvand og på banker bruger kastepirke på 40 - 100 gr. Grejkassen skal helst være forsynet med både kantede pirke og rørpirke i forskellige farver samt ophængere som fjerkoste, gummidyr eller rigtige rejer og fiskestrimler.
Torskebestanden i Østersøen omkring Bornholm varierer meget i antal og størrelse i disse år og siges at være på kanten af udryddelse, men der er trods alt mere end rigeligt med fisk til at tilfredsstille lystfiskerne. Stegetorsk kan fanges stort set hele året, mens stortorskene smager bedst i efterår, vinter og forår. Store gydetorsk kan dog fanges selv midt på sommeren, hvis man ellers kan finde de rigtige vrag, knolde, stensamlinger og revkanter på dybt vand. Vintermånederne kan være barske på havet, men både i september-oktober og marts-maj er der som regel mange gode dage, hvor stortorsken kan udfordres. I denne periode sejler M/S Fortuna fra Nexø og Svaneke ved tilstrækkelig tilmelding, og Verona fra Nordbornholms Trolling kan bookes. I sommersæsonen kan man som regel komme på havet med kutter flere gange dagligt med fiskekyndige skippere og i lejet småbåd, så chancen for torsk og ind i mellem hornfisk, fladfisk og ørred er bestemt til stede.
Pirkefiskeri fra småbåd
Der er to måder at finde torskene på - enten ved drivfiskeri eller målrettet jagt med ekkoloddet til hjælp. Drivende blindfiskeri kan være givtigt, men kan også opleves som at lede efter den berømte nål i den lige så berømte høstak. Metoden kan anbefales i stærk strøm, hvor man får affisket store områder, eller hvis man er uden ekkolodserfaring, for torsk, der står tæt ved bunden, kan selv med ekkolod være svære at få øje på for den ukyndige. Man må prøve sig frem: sejl langsomt mod strømmen, hold øjnene klistret til skærmen og send øjeblikkeligt pirken til bunds, når der ses den mindste variation på bunden: hård bund, der afløser blød bund, en knast, en gevækst, en forhøjning, hvad som helst. Det kan være torsk - enkelte eller en hel bule. Når båden er drevet væk fra stedet, så sejl langsomt op igen og gentag processen. Et ekkolod med variabel frekvens, typisk 50 kHz/ 192 kHz, er at foretrække, hvis man skal fiske i de stærkt varierende dybder omkring Bornholm. Ned til 40 - 50 meters dybde tegner et ekkolod med frekvens på 192 kHz bunddetaljer fint, men på dybder derudover er 50 kHz langt at foretrække.
Ved søgning efter torsk er et søkort uundværligt, fordi man her kan finde grunde, vrag, render og andre potentielle torskepletter afmærket. Positioner tæt på kysten findes via pejling/ landkending, ved sømærker (kompaskoste/bøjer), længere ude ved hjælp af navigator eller ved at bemærke, hvor der er sat torskegarn. Hvis man bruger den sidste metode, så lad være med at fiske i nærheden af de satte garn, men hold god afstand for fiskerens skyld! Undersøg strømforholdene - i hvilken retning buer garnet. En efterladt pirk i et garn kan forårsage ulykker, når fiskeren trækker sit redskab!
