|
Trolling efter laks og ørred
Grejet er sat, kopperne og termokanden er fundet frem og der er ild i piben, hvis man altså er piberyger- og forude ligger en hel fiskedag til søs. Velværet og forventningens glæde breder sig, uanset om Østersøen ligger spejlblank eller urolig hen, for trollingfiskeren ved, at et eller andet sted nede i dybet svømmer fiskenes konge, laksen, rundt. Spørgsmålet er bare, hvor lang ventetiden bliver. Går der et par minutter eller flere timer? Det er aldrig til at vide - laksens veje er uransagelige. Nogle dage når man ikke en gang en enkelt slurk kaffe, før en vilter laks kræver al ens opmærksomhed, mens man andre dage efter flere timer på havet næsten er slumret hen, før et vrælende fiskehjul sætter adrenalinen i kog. En fiskedag til søs er hver gang en vidunderlig oplevelse - uanset om laksene vil hugge eller ej, men kronen på værket er selvfølgelig at kunne sejle i havn med en sølvskinnende torpedo på dørken. Og det kan man ofte på Bornholm!
Østersøen er mere end velforsynet med laks, men uanset trollingfiskerens professionelle udstyr, så er der stadig tale om lystfiskeri, hvor det er fisken, der suverænt bestemmer om den vil bide på eller ej. Ingen skal således forvente, at man vælter sig i laks, blot fordi man drager til havs i en båd. Der skal nøjagtig som ved enhver anden form for lystfiskeri lidt viden, stor ihærdighed og masser af held til at fange fisk. Men laksene er derude, og der landes dagligt eksemplarer på 5-11 kg, mens den foreløbige rekord er en basse på knap 23 kg!
Selvom man er uvant med trollingudstyr, så kan enhver efter en kort instruktion lære at bruge det, og selv den mest udprægede landkrabbe har mulighed for en laksetur. Ved henvendelse til bådudlejere og charterbåde kan man få oplyst, hvornår der er mulighed for en fisketur med erfaren fiskeguide som medpassager eller skipper.
Fisketeknik og sæson
Downriggerens kugle og stålwire sørger sammen med lineklemmerne for, at de valgte agn kan placeres i den rette dybde - og hvad er så det? Der kan fanges laks i hele vandsøjlen - stort set fra top til bund. Hvis man fisker for tæt på bunden, når laksene dog ikke at hugge, før agnene er blevet inhaleret af torsk, så de fleste vælger at fiske i de øverste 2/3 af vandsøjlen. Lokkeagnene placeres om muligt i nærheden af de brislingestimer, som laksene frådser i. Stimerne ses på ekkoloddet som lange bånd, kompakte kugleformer og bedst af alt, når laksene jager i hele vandsøjlen, spredt over hele skærmen som små skønhedspletter.
Trollingfarten ved laksefiskeri bør ligge omkring 2 - 2,5 knob, afhængig af agntype, mens hastigheden skal sættes ned, når det drejer sig om havørred. Vinter og forår træffes havørreden tættere under land end laksen, og fiskeriet ligner da til forveksling almindeligt dørgefiskeri. Resten af året opholder de store havørreder sig ligesom laksen tæt på silde- og brislingestimerne.
Der er laks i Østersøen hele året, men mest hugvillig er fisken, når vandet bliver koldt. Fra november anvender erhvervsfiskerne langliner med kroge agnet med brisling, og fra dette tidspunkt til langt hen i juni - afhængig af vandtemperaturen - kan der fanges laks på kunstagn fra 1- 10 sømil omkring øen. Mange af de gode positioner, dyb og render fremgår af Claus Sørensens trollingkort. Kortet kan fungere med de fleste moderne plottere, men fås også i A3-format og lamineret, og det opdateres jævnligt. Kortet kan købes direkte på nettet på adressen www.fiskekortet.dk. Kortet findes også på Cd-rom og kan sammen med programmet Ozi Explorer og en antenne anvendes på en bærbar PC som kortplotter.
Grej
Der skal anvendes kraftigt udstyr til laksetrolling, for laks er bomstærke fisk, der kan reagere voldsomt ved krogning. Lange udløb i eksprestogsfart, som man ikke uden videre kan bremse, kræver store hjul som Penn 320 GTI, Ambassadeur 10 000, Daiwa SG47 el lign. med stor linekapacitet og solid mekanik. Hjul med høj knarrelyd og linetæller er en stor fordel, men man kan godt selv styre sin linelængde ved at tælle lineføreromgange, hvis man ved, hvor mange meter line der ryger af spolen ved lineførerens vandring fra gavl til gavl. Mindre hjul som Ambassadeur 7000, det klassiske laksehjul kan sagtens gå an, hvis laksen ellers opfører sig nogenlunde ordentligt, og det gør den for det meste - indtil den ser ketsjer og båd!
Laksens primære føde består af brisling på kun 6-8 cm, hvilket man kan drage nytte af at vide ved udvælgelsen af kunstagn: flade skeer som Northern King, Big Ed, Pirat, Break Point, Grizzly, Ismo Qwak i sølv med reflekstape i grønne og blå nuancer er anbefalesværdige som udgangspunkt. Også flagrende agn som Apex, dodgers og flashers efterfulgt af Jack Rapid (Den Stive) er populære, men laksefiskeri er også til havs totalt uberegneligt, så forsyn gerne en af linerne med noget helt andet - en Tomic Plug, Bomber- eller Rapalawobler i hidsige farver måske. Overfladestænger med belastet line, på sideplaner eller med Dipsy Diver er et ofte brugt supplement, og i træktiden om foråret, hvor laksene vandrer højt i vandet helt nødvendigt. I nogle perioder er den ægte vare uovertruffen - rigtig brisling, skalle eller løje i en af de mange montager, der tilbydes, kan gøre udslaget på en ellers fisketom dag.
Det er fristende at benytte sig af udstyrets muligheder og forsyne downriggerne med masser af kunstagn, men lad være! Som nybegynder er begrænsning en kunst og i dette tilfælde praktisk, for selvom man kan dække hele vandsøjlen ved at læsse stackers og agn på wiren, så giver det mest besvær i den sidste ende - og kan få katastrofale følger, hvis en vilter laks hugger og roder det hele sammen. Endelig sker der det, at mange agn på wiren trækker wire og kugle op i vandet, så det er svært at vide, hvor ens lokkemad egentlig befinder sig i vandlaget. Glem ikke, at trolling først og fremmest er lystfiskeri, så nøjes derfor med 4 - 6 stænger, 2 i hver side på downriggerne - og i godt vejr måske et par ekstra stænger i overfladen.
Grejet - her 4 stænger på 2 downriggere - kan fx rigges til med 5 m mellem agnene både vertikalt og horisontalt som følger: i styrbords side sættes dodger og agn 5 m efter loddet, kuglen sænkes 30 fod og der monteres en stacker og et skeblink 15 m ude, hvorefter styrbords downriggerlod hejses ned i 120 fod, i bagbords side sættes dodger/flasher og brisling også nederst ved loddet 10 m efter kuglen, igen sænkes loddet 30 fod og stacker monteres med blink i 20 m line, og loddet sænkes til 105 fod, hvorefter man har agn i 120, 105, 90 og 75 fod. Ved dybere fiskeri og under dårlige lysforhold kan agnene sættes tættere - i klart vejr kan afstanden øges. Ved fiskeri nærmere overfladen skal afstanden fra båd til agn øges. Overfladeagn på dipsy diver sættes ca. 30 meter og på sideplaner ca.40 - 50 meter efter båden.
Tips til trolling:
Lyt til den lokale vejrudsigt - tlf. 153, på tysk og engelsk 3838 3636, se den på DR Tekst-tv s 418 og 421 eller på www.dmi.dk/farvandsudsigter.
Har du ingen VHF-radio eller radiocertifikat, så medbring mobiltelefon.
Sæt dig ind i reglerne for fiskernes redskabsafmærkning og tag hensyn til deres redskaber.
Kontroller sikkerheds- og redningsudstyr inden ekspeditionen til havs.
Giv besked om hjemkomsttidspunkt og overhold det.
Stor bådketsjer er en selvfølge.
Linetykkelse 0,40 - 0,50 mm.
|
A day of fishing at sea is a wonderful experience every time - no matter whether the salmon are biting or not, but the crowning moment is naturally being able to return to the harbour with a gleaming, silvery torpedo on the deck. And this is often the case on Bornholm. The Baltic is more than well stocked with salmon, but irrespective of the troller's professional equipment, this is still a question of angling, where the fish ultimately decide whether to bite or not. Exactly as with every other kind of angling, it takes great perseverance, a lttle knowledge and plenty of luck to catch fish. But the salmon are out there and specimens weighing between 5 - 11 kg are caught every day, with the current local record standing at a whopper that weighed just under 23 kg!

Ein Angeltag auf Meer ist jedes Mal ein wundervolles Erlebnis, ob die Lachse nun beissen wollen oder nicht. Aber gekrönt wird ein solcher Tag natürlich dadurch, dass man mit einem silberen Torpedo an Deck in den Hafen einlaufen kann. Und das ist auf Bornholm sehr oft der Fall. Die Ostsee ist mehr als gut mit Lachsen bestückt, aber trotz der professionellen Ausrüstung des Trollinganglers handelt es sich immer noch um reines Sportangeln, bei dem allein der Fisch bestimmt, ob er anbeisst oder nicht. Wie bei jeder anderen Form des Sportangelns gehören eine Portion Wissen, grosse AUsdauer und viel Glück zum Fangerfolg dazu. Doch der Lachs ist dort raussen, und täglich werden Exemplare zwischen 5 und 11 Kilo aus dem Wasser gezogen. Der vorlaüfigeRekord liegt sogar bei einem Prachtburschen von knapp 23 Kilo!
Veronas hjemmeside/
Veronas web site:Klik på foto!

Historisk note
Trollingfiskeriet efter laks ved Bornholm startede for alvor omkring 1990-91, men faktisk havde Poul Stadler allerede i september 1989 fiskemagasinet Fisk & Fri's redaktionsbåd til låns for at prøve trollingudstyret omkring øen. Det skrevhan en artikel om i bladet:


|