PER SJØSTRØM er lystfisker, men også uddannet skibskok, og da han gik i land, fortsatte arbejdet i køkkenet på Hotelpension Verona med tilberedning af mad til lejrskoleelever forsommer og efterår og til pensionister i sommerferien. Hotellet var således kun belagt seks måneder om året fra maj til oktober, men i 1994 fik Per en god idé. - Hvorfor er der egentlig så få turister på Bornholm i vinterhalvåret, når muligheden for naturoplevelser i form af lystfiskeri er bedst, spurgte han sig selv, selvom han allerede kendte svaret: Fordi der mangler gode tilbud. Og så gik han i gang. Bortset fra lukning af hotellet på grund af nødvendig renovering og tiltrængt ferie besluttede han at holde åbent året rundt, hvis lystfiskerne ellers ville komme – og det ville de. Siden1994 er tyske, norske og danske lystfiskere i små grupper valfartet til Nordbornholm og er blevet guidet på kysten og forkælet med mad og hygge på Verona. Mange er gengangere, og det skyldes ikke kun maden på Verona eller det gode bornholmske kystfiskeri, men i særdeleshed at folk virkelig får noget for pengene. Omhyggelig planlægning af fisketurene, grundig gennemgang af grej, teknik og fiskepladser, venlige og imødekommende bornholmske lystfiskere, der absolut ikke lider af hemmelighedskræmmeri for ikke at glemme hyggeligt samvær. Flere og flere norske fluefiskere dukker op, mens tyske lystfiskere transportmæssigt har fået det sværere, idet den direkte forbindelse mellem Rønne og Sassnitz er indstillet om vinteren. Alligevel tager mange sydfra gerne en omvej over Køge eller Ystad for at genopleve et ophold på Verona.

I 1997 blev gruppen af kystfiskere suppleret med lystfiskere, der drømte om fight med Østersøens laks, for Per købte to både, en 14 fods Ryds med 6 HK og en 18 fods Profisher med 80 HK, som lå i den lille, hyggelige Kampeløkke Havn i udkanten af Allinge. Bådene blev faktisk tilbudt gratis til Veronas gæster, idet man kun skulle betale for benzin og fiskeguiden. Det blev hurtigt så populært, at Per måtte bede andre bådejere om hjælp, og i 2002 blev det nødvendigt at investere i en større båd. Valget faldt på en 25 fods fiskemaskine. En Bayliner 2502, som var for stor til Kampeløkke Havn, hvorfor Per måtte flytte til Tejn. Baylineren er blevet forsynet med hele 3 motorer på hækken: 2 stk. 250 HK og en 25 HK. Båden er spækket med elektroniske apparater og sikkerhedsudstyr og af Søfartsstyrelsen godkendt til chartersejlads med 6 personer og må sejle 20 sømil fra kyst. I tidens løb er der høvlet en del laks ind over bådsiden, og trollingfiskeriet fortsætter naturligvis, men i fremtiden bliver der også mulighed for torsketure. Der bliver dels tale om almindeligt torskefiskeri til konsum og dels om målrettede ture efter trofætorsk på stenrev og vrag. Det seneste skud på oplevelsesstammen bliver 3-dages togter ud i det blå og derhen, hvor fiskeoplevelserne er – og det sker hurtigt. Topfarten er over 40 knob!

Du kan sammensætte din fiskeferie på Verona nøjagtig som du vil – er du vild med store vragtorsk eller lider af laksefeber, så vælg en bådtur, er du inkarneret fluefisker, så omgiv dig med fjer og hår dagen lang, er du håbløst forelsket i spinnegrejet, så brug det, og har du lyst til at prøve lidt af hvert, så er mulighederne mange.

En typisk dag på Verona forløber sådan her: fællestur på kysten med guide fra kl. 0500 til 0900, mellem 9 og 10 står et solidt og velspækket morgenbord parat til at stille morgensulten og til madpakkesmøring. Med et solidt greb om madpakken og kaffekanden går det atter ud i det bornholmske landskab. Guiden finder nye fiskepladser afhængig af vejr og vind, og der fiskes løs til kl. 20, hvorefter middagen serveres på Verona. Efter maden er der summemøde om dagens oplevelser, diskussioner om grej, forberedelse af næste dags fiskeri, gode fiskehistorier serveres og små og store flasker listes frem, hvis Per ikke allerede har gjort klar til en gedigen omgang, gratis Irish Coffee.

En fiskedag kan imidlertid også se helt anderledes ud, for muligheder er der nemlig nok af. Led fx efter storlaksen på en trollingtur i en 25 fods fiskemaskine, lok torsken til biddet med en pirk og ophænger, sæt dig til fluebindingsbordet eller slæng dig i et sofahjørne og se videofilm, hvis det er det, du trænger til. Det eneste du selv skal sørge for er transporten til Verona, det obligatoriske fisketegn og egen kystudrustning - selvom Per og guiderne har grej til udlån, hvis det skulle knibe.

Uddrag af artikel i Fisk & Fri nr. 1/2010:

Man skal fiske der, hvor laksene er!

De fleste bornholmske trollingfiskere sætter grejet ”lige uden for døren”, hvilket betyder, at man oftest fisker 2-7 sømil fra land på banker og dybder tættest på hjemhavnen, og med et skuldertræk accepterer en nul-dag, hvis laksene ikke lige er der eller er i hughumør. Holdningen er kommet med erfaringen om, at nul-dage afløses af fangstdage. Hvis man ikke fanger noget i dag, så gør man det nok i morgen eller en anden dag.  Den indstilling duer imidlertid ikke, når man som Per Sjøstrøm fra Hotel Verona og Nordbornholms Trolling driver en chartervirksomhed med laksetrolling på programmet. Her drejer det sig selvfølgelig om at skabe kontakt mellem kunderne og laksene hver gang, man er på havet, ellers dør forretningen jo nok hurtigt ud. Pers motto er da også, at man skal fiske der, hvor laksene er uanset omkostningerne. Skal der sejles 40-50 sømil ud i havet for at finde en nogenlunde sikker fangstposition, ja men så sejler han da de nødvendige sømil, hvilket jo i øvrigt også sker på en rimelig tid, når han ejer en båd, der med 2 x 250 HK kan skyde en fart på 40 knob!

Den samme indstilling bør mange tilrejsende trollingfiskere egentlig tillægge sig, for ferie- og fridagene på havet skal naturligvis udnyttes optimalt, selv om driftsomkostningerne selvfølgelig er højere, når man i stedet for godt 20 sømil på en trollingdag sejler 100. Omkostningerne kan dog reduceres: I stedet for at vælge en fast havn under besøget på Bornholm, beholder mange erfarne trollingturister båden på trailer og kører hver dag til den havn og det slæbested, der ligger nærmest den gunstigste fangstposition.

Det store spørgsmål er så selvfølgelig: Hvor er det? Hvordan finder man ud af, hvor laksene er?

Svaret er, at det er der ingen, der ved med sikkerhed, men der er 3 gode muligheder for at få et fingerpeg eller et solidt tip om det: det ældgamle trækmønster, AIS og dagsaktuel, lokal viden.

Bornholm i centrum

Uanset hvor langt tilbage i tiden, man graver i fiskeriberetninger, landingsstatistikker og biologoptegnelser, så viser trækmønsteret for østersølaksen sig at være den samme: laksene har altid bevæget sig og bevæger sig stadig i løbet af sæsonen med uret rundt om Bornholm. Nordøst, øst, syd, vest og nord. Hvorfor mønsteret er så ensartet år efter år, står hen i det uvisse, men har formentlig noget med fødefiskenes vandring og havtemperaturen at gøre.

Sikkert er det i hvert fald, at de første laks, der landes på Bornholm i efteråret (september-oktober) er fanget nordøst for øen. Traditionelt er laksekrogene i den periode blevet sat i Gotlandsdybet, hvorefter erhvervsfiskerne i november, december og januar har fulgt laksetrækket sydover øst om øen, for i februar, marts og april at fiske i den sydøstlige og sydlige Østersø. Sæsonen slutter så i maj – juni vest og nord for øen. Dette ældgamle trækmønster kan man stadig følge, dels gennem erhvervsfiskeriet og dels i trollingfiskeriet, f.eks. viser det sig tydeligt i studiet af, hvor hovedparten af de tilmeldte laks i konkurrencerne på øen (Bornholmerlaksen, Påsketræffet og Trolling Master Bornholm) er fanget.

Derudover kan man i laksesæsonen ofte finde laksebådene, fordi AIS'en sladrer om, hvor de fisker. Se http://www.marinetraffic.com/ais/.

Endelig er det en knaldgod ide at spørge de lokale trollingfiskere, som sjældent er hemmelighedsfulde omkring deres fangster, se f.eks. http://bornholmstrollingklub.blogspot.com/ og 

 http://www.trolling-bornholm.com,.